Fra: PressCom [presse@presscom.dk] på vegne af Fraster [neve@fraster.dk]
Sendt: 16. februar 2009 10:00
Til: Fraster - Trine Neve
Emne: (pressemeddelelse) Fødderne foretrækker filt
Fødderne foretrækker filt

Tæppedesigner har skabt populær filtserie, der giver den ultimative individualitet i kontorindretningen.

Individualitet er et nøgleord i moderne kontorindretning. Alligevel har vi bogstaveligt talt ikke helt fod på de personlige arbejdspladser i kontorlandskabet, hvor stolene efterlader samme triste spor i det oprindeligt smukke gulv eller tæppe, eller hvor plast udgør et plaster på såret. Men tristheden har fået en ende, med en ny tæppe-serie, som giver individualiteten et kick. Til fryd for fødderne under eget bord.
 
Tæppedesigner Trine Neve, tilknyttet Fraster ApS i Silkeborg, der leverer skræddersyede tæpper til firmadomiciler og privatboliger, har designet filttæppe-serien Pebbles. Kvalitet og mangfoldighed i materiale, form, kantning, syning, svejsning, mønstre og farver er kendetegnende for virksomheden, hvis fingeraftryk i det offentlige rum eksempelvis kan opleves i Herning Kongrescenter, Musikhuset i Århus og Storm P Museet i København. Og som kontorstolsunderlag overgår Pebbles-filten alt andet i individualitet og komfort.

- Intet er rarere at være i stue med end filt, siger Trine Neve, der altid har været tiltrukket af den ”eksklusivitet med et strejf af det frække”, som filt repræsenterer for hende. For Pebbles har ganske vist alle de egenskaber, som kvalitetstæpper bør have. Den er 100 % naturbaseret. Den bliver liggende, hvor den bliver lagt, hvad enten det er på trægulvet eller oven på andet tæppe. Den ruller ikke op, når kontorstolen passerer over kanterne. Den er uhyre nem at rengøre og i øvrigt langt mere smuds-afvisende end andre materialer. Men det er forskellen, ikke lighederne, der er det særligt interessante ved Pebbles-filten. 

Akustikforbedring og ståkomfort
- Fraværet af støj bliver nærmest til en smuk lyd i sig selv, trangen til at smide skoene forstærkes, ståkomforten er uforlignelig, og retningsløsheden i de amorfe former gør det muligt at vende og dreje tæpperne, således at den enkelte arbejdsplads får sit eget personlige præg. Og sammen med tretten mulige farvevalg ligger det æstetiske spænd mellem det diskrete og det vilde, slutter Trine Neve.

De to største Pebbles på henholdsvis 110 x 130 centimeter og 140 x 170 centimeter er særligt egnede som kontorstolsunderlag. Pebbles med større mål tilskæres efter behov. Netop filt udmærker sig ved, at den kan skæres på alle leder uden at trevle, hvilket giver rige muligheder for variation i mønstre, former og dimensioner. 

Billedtekst 1: Frasters Pebbles-filt gir uanede muligheder for at flette form, farve og funktion stilfuldt med arbejdspladsens øvrige interiør, som her i firmaet Dinesen Gulves showroom.

Billedtekst 2: Pebbles-seriens amorfe former gør det muligt at vende og dreje tæpperne, og gir arbejdspladsen personligt præg. Og blødheden i filten, som ikke rulles op, når stolen passerer over kanterne, forstærker trangen til at smide skoene.

For nærmere information kontakt venligst Trine Neve hos Fraster på telefon 87 88 22 42 eller e-mail neve@fraster.dk eller hjemmesiden http://www.fraster.dk.

Billeder og filer:

 billede 1 pebble kontor interiør.jpg (4080x5440, 1017 kb, download):
 billede 2 pebble og kontorstol.jpg (4080x5440, 1053 kb, download):